konserves (Guldhammer og Lejbach)

KONSERVES
et projekt til TUMULT 2010

Lolland-Falsters historie er tæt forbundet med roedyrkning. Fra myten om landsdelens
opståen til i dag, hvor størstedelen af landbrugsjorden her er udlagt til dyrkning
af ”det hvide guld”; som sukkerroen kaldes i folkemunde.
Sukkerroe (Beta vulgaris var. altissima) er en hvid, kegleformet rodfrugt, der mest
dyrkes på den tungeste lerjord, som især findes på de sydlige, danske øer (Lolland
og Falster).
Sukkerroer høstes oktober/november ved en vægt af ca 3 kg per styk for straks at
føres til sukkerfabrikkerne eller disses saftstationer til oparbejdning.
Kommerciel sukkerfremstilling på basis af sukkerroer blev indledt i Tyskland i 1802.
Metoden spredtes hastigt til andre europæiske lande på grund af den fastlandsspærring,
som Napoleon indførte under Napoleonskrigene i 1807, og som afskar England
fra Europa, England svarede igen ved at blokere det kontinentale Europa (herunder
Napoleons allierede, Danmark) fra import af rørsukker.

MYTEN:
Lolland (Udtales Lol-Land), eller Lollitze som den hed før Gorm den Gamles tid,
var oprindeligt en uønsket del af Polen. Kong Jaziermeyugovsky den IIII'nde, havde
påbudt alle rigets bønder og adelige om at aflevere halvdelen af deres rigdomme i en
lille landsby kaldet Rakzwieskii - "Det Sølle Sted" på dansk.
Læsset med Polens rigdomme, roer af enhver størrelse og farve, for rigets adelige
og bønder mod det Sølle Sted i nordvestlige Polen for at afgive deres tribut til kongen.
Men Polen var på dette tidspunkt så fænomentalt rig, at mængden at roer, snart
overvældede Det Sølle Sted og omegn. På den 43. dag for indsamlingen, løsrev den
snaskede lerjord i nordøstpolen sig, sank lynhurtigt til bunds, skyllede de lette, fine
og elegante adelige ud i havet og dukkede lige så hurtigt op ad vandet igen, fyldt
med fattige, dumme og ildelugtende bønder.
Således sejlede Lollitze rundt i Østersøen en rums tid, før den omsider gik lidt itu,
og derved dannede det man kender som Falster, for omsider at gøre holdt lige syd
for Sjælland. Bønderne opdagede hurtigt at såvel sjællændere, jyder og andre folk
var ligeglade med roer, og således isoleredes Lolland sig fra resten af Danmark indtil
det blev opdaget af Leif Skibskonge i år 1111.

ROEPOLAKKER:
Polske landarbejdere i Danmark (eller roepolakker) er betegnelsen for den indvandrergruppe
af sæsonarbejdere, der kom til Danmark i perioden 1893-1929 for at
beskæftige sig med markarbejde, sukkerroedyrkning og optagning af sukkerroer fra
jorden. Dette arbejde fandt hovedsagligt sted på Lolland-Falster, på Fyn og på
Djursland.
I foråret 1893 ankom 400 polske piger til Lolland, et antal der steg støt og roligt
hvert år frem til 2.000 gæstearbejdere i sæsonen ved århundredskiftet. Gruppen
omfattede både mænd og kvinder. De fleste af de gæstende polakker rejste hjem igen
når roesæsonerne var slut, men enkelte blev vintrene over og påtog sig andet arbejde.
Generelt var de danske arbejdsgivere glade for de polakkerne, idet man regnede dem
som flittige og dygtige sæsonarbejdere.
De følgende år fortsatte antallet af polske arbejdere med at stige, og kulminerede
med over 14.000 i sæsonen 1914. Af dem rejste 4.500 ud af Danmark igen. 1.
Verdenskrig satte imidlertid en brat stopper for den årlige tilstrømning, og indvandringen
blev herefter aldrig den samme. Højeste antal siden 1914 blev nået med ca.
2.000 polakker i sæsonen 1925 og i den sidste sæson i 1929 rejste 528 ind i landet.
For en del af sæsonarbejderne lykkedes det (gennem hårdt arbejde) at få sparet så
mange penge sammen, at de kunne blive jordejere, skabe egne forretninger eller
blive håndværkere. Disse polakker slog sig permanent ned i Danmark og opnåede
med tiden dansk statsborgerskab gennem lovene om indfødsret 1916-1965. Man
mener det drejer sig om knap 3.400 arbejdere i alt.


KONSERVES - udstilling
På et af hovedstrøgene i en af de større byer, i et tilgængeligt butikslokale vil vi indrette
en udstilling der består af:
1000 dåser roesuppe produceret af lollandske sukkeroer. Hver dåse er forsynet med
etiket med oplysninger om roen på forskellige sprog (dansk, polsk, engelsk, fransk
etc.). Hver dåse er nummereret og signeret af os og dermed et unikt kunstværk.
Dåserne vil være til salg i butikken (salgsprisen er endnu ikke fastsat), men vi forestiller
os en pris på 100 kr. En værdi der intet har at gøre med indholdet i dåsen, men
udelukkende er baseret på, at der her er tale om et kunstværk, der har værdi som
samleobjekt, der kan stige og falde efter udbud og efterspørgsel.
I butikken er ophængt plancher med historiske og andre faktuelle oplysninger om
roen og dens betydning for Lolland-Falster. Derudover kan der indhentes yderligere
information på opstillede computere.
I løbet af udstillingsperioden vil der indgå 2 til 3 artist talk, hvor vi stiller os til
rådighed for publikum i en dialog om projektet og formålet dermed.

TIDSPLAN:
Lokaleleje: 1. aug. -1. nov.
Produktion; kogning af suppe; konservering; trykning af etiketter
og andet materiale. 1. juni- 1.juli

ØKONOMI: (overslag)
Råvarer: 500 kr.
Produktionslokale (4 dage): 2.000 kr.
Udstillingslokale: 10.000 kr.
Konservering: Vi søger at indgå et samarbejde med Beauvais og få dem til at sponsorerer.
Trykudgifter: 7.000 kr.
Pasning af udstillingen: ?
Transportudgifter: 5.000 kr.
Ialt: 24.500 kr.