Dette er en blog, der meget gerne vil præsentere alle de værkideer, som kunstnere har udviklet i forbindelse med Tumult.

Intentionen med bloggen er at vise alle de mange visioner der må være i blød og drømt i forbindelse med dette storstilede projekt. Og selvom flere af disse ikke kom gennem nåleøjet til Tumult, kunne også de, hvis vi fik mulighed for at kigge hinanden over skulderen, måske på sigt danne baggrund for at nye og andre konstellationer, der kunne skabes og resultere i andre fremadrettede, interessante og realiserbare projekter.


VI HÅBER I VIL DELE GAVMILDT UD TIL GLÆDE OG GAVN FOR HINANDEN.

fredag den 29. oktober 2010

Erik Pedersens forslag


Mønske husnumre.

Projektet er et fotografisk feltarbejde hvor jeg har registreret nogle usædvanlige

og fantasirige løsninger på hvordan folk har sat deres personlige præg på en så

dagligdags og nødvendig ting som at nummerere sin bopæl.

Fotografierne er optaget i landsbyerne og på landevejene hvor jeg finder den

mest individuelle udfoldelse af en så udmyg handling som at sætte et nummer

ved vejkanten. Her viser sig en iderigdom og personlig stil som er bemærkelses-

værdig!

Mønske husnumre synliggør en overset folkelig kultur, nemlig det udtryk som

en beboer signalere med sit husnummer. Stedspecifikt kan man ikke komme

komme tættere på et sted end ved angivelse af vejnavn og husnummer.

-----------------------------


Selve formidlingen af projektet Mønske husnumre har jeg aftalt med afdelingsleder

Jens Refstrup Møns Museum, kan foregå som et dias-show, projekteret op på det

store udstillingsvindue i annekset lige over for museets indgang.

Dette show kan ”times” til f.eks. 1 times varighed hver aften kl. 20 til 21 i perioden

for TUMULT.

Erik Pedersen

Svenskestræde 15

4791 Sønderby Borre

Tlf. 5056 2065





fredag den 15. oktober 2010

konserves (Guldhammer og Lejbach)


KONSERVES
et projekt til TUMULT 2010

Lolland-Falsters historie er tæt forbundet med roedyrkning. Fra myten om landsdelens
opståen til i dag, hvor størstedelen af landbrugsjorden her er udlagt til dyrkning
af ”det hvide guld”; som sukkerroen kaldes i folkemunde.
Sukkerroe (Beta vulgaris var. altissima) er en hvid, kegleformet rodfrugt, der mest
dyrkes på den tungeste lerjord, som især findes på de sydlige, danske øer (Lolland
og Falster).
Sukkerroer høstes oktober/november ved en vægt af ca 3 kg per styk for straks at
føres til sukkerfabrikkerne eller disses saftstationer til oparbejdning.
Kommerciel sukkerfremstilling på basis af sukkerroer blev indledt i Tyskland i 1802.
Metoden spredtes hastigt til andre europæiske lande på grund af den fastlandsspærring,
som Napoleon indførte under Napoleonskrigene i 1807, og som afskar England
fra Europa, England svarede igen ved at blokere det kontinentale Europa (herunder
Napoleons allierede, Danmark) fra import af rørsukker.

MYTEN:
Lolland (Udtales Lol-Land), eller Lollitze som den hed før Gorm den Gamles tid,
var oprindeligt en uønsket del af Polen. Kong Jaziermeyugovsky den IIII'nde, havde
påbudt alle rigets bønder og adelige om at aflevere halvdelen af deres rigdomme i en
lille landsby kaldet Rakzwieskii - "Det Sølle Sted" på dansk.
Læsset med Polens rigdomme, roer af enhver størrelse og farve, for rigets adelige
og bønder mod det Sølle Sted i nordvestlige Polen for at afgive deres tribut til kongen.
Men Polen var på dette tidspunkt så fænomentalt rig, at mængden at roer, snart
overvældede Det Sølle Sted og omegn. På den 43. dag for indsamlingen, løsrev den
snaskede lerjord i nordøstpolen sig, sank lynhurtigt til bunds, skyllede de lette, fine
og elegante adelige ud i havet og dukkede lige så hurtigt op ad vandet igen, fyldt
med fattige, dumme og ildelugtende bønder.
Således sejlede Lollitze rundt i Østersøen en rums tid, før den omsider gik lidt itu,
og derved dannede det man kender som Falster, for omsider at gøre holdt lige syd
for Sjælland. Bønderne opdagede hurtigt at såvel sjællændere, jyder og andre folk
var ligeglade med roer, og således isoleredes Lolland sig fra resten af Danmark indtil
det blev opdaget af Leif Skibskonge i år 1111.

ROEPOLAKKER:
Polske landarbejdere i Danmark (eller roepolakker) er betegnelsen for den indvandrergruppe
af sæsonarbejdere, der kom til Danmark i perioden 1893-1929 for at
beskæftige sig med markarbejde, sukkerroedyrkning og optagning af sukkerroer fra
jorden. Dette arbejde fandt hovedsagligt sted på Lolland-Falster, på Fyn og på
Djursland.
I foråret 1893 ankom 400 polske piger til Lolland, et antal der steg støt og roligt
hvert år frem til 2.000 gæstearbejdere i sæsonen ved århundredskiftet. Gruppen
omfattede både mænd og kvinder. De fleste af de gæstende polakker rejste hjem igen
når roesæsonerne var slut, men enkelte blev vintrene over og påtog sig andet arbejde.
Generelt var de danske arbejdsgivere glade for de polakkerne, idet man regnede dem
som flittige og dygtige sæsonarbejdere.
De følgende år fortsatte antallet af polske arbejdere med at stige, og kulminerede
med over 14.000 i sæsonen 1914. Af dem rejste 4.500 ud af Danmark igen. 1.
Verdenskrig satte imidlertid en brat stopper for den årlige tilstrømning, og indvandringen
blev herefter aldrig den samme. Højeste antal siden 1914 blev nået med ca.
2.000 polakker i sæsonen 1925 og i den sidste sæson i 1929 rejste 528 ind i landet.
For en del af sæsonarbejderne lykkedes det (gennem hårdt arbejde) at få sparet så
mange penge sammen, at de kunne blive jordejere, skabe egne forretninger eller
blive håndværkere. Disse polakker slog sig permanent ned i Danmark og opnåede
med tiden dansk statsborgerskab gennem lovene om indfødsret 1916-1965. Man
mener det drejer sig om knap 3.400 arbejdere i alt.


KONSERVES - udstilling
På et af hovedstrøgene i en af de større byer, i et tilgængeligt butikslokale vil vi indrette
en udstilling der består af:
1000 dåser roesuppe produceret af lollandske sukkeroer. Hver dåse er forsynet med
etiket med oplysninger om roen på forskellige sprog (dansk, polsk, engelsk, fransk
etc.). Hver dåse er nummereret og signeret af os og dermed et unikt kunstværk.
Dåserne vil være til salg i butikken (salgsprisen er endnu ikke fastsat), men vi forestiller
os en pris på 100 kr. En værdi der intet har at gøre med indholdet i dåsen, men
udelukkende er baseret på, at der her er tale om et kunstværk, der har værdi som
samleobjekt, der kan stige og falde efter udbud og efterspørgsel.
I butikken er ophængt plancher med historiske og andre faktuelle oplysninger om
roen og dens betydning for Lolland-Falster. Derudover kan der indhentes yderligere
information på opstillede computere.
I løbet af udstillingsperioden vil der indgå 2 til 3 artist talk, hvor vi stiller os til
rådighed for publikum i en dialog om projektet og formålet dermed.

TIDSPLAN:
Lokaleleje: 1. aug. -1. nov.
Produktion; kogning af suppe; konservering; trykning af etiketter
og andet materiale. 1. juni- 1.juli

ØKONOMI: (overslag)
Råvarer: 500 kr.
Produktionslokale (4 dage): 2.000 kr.
Udstillingslokale: 10.000 kr.
Konservering: Vi søger at indgå et samarbejde med Beauvais og få dem til at sponsorerer.
Trykudgifter: 7.000 kr.
Pasning af udstillingen: ?
Transportudgifter: 5.000 kr.
Ialt: 24.500 kr.

tirsdag den 5. oktober 2010

Per-René Larsens potentielle projekt



”En sofa i mos, som var god og blød at sidde i og meget andet”

Skitse til hyldest af en af hverdagens helte fra de gode gamle dage: Hans Jensen på Banken.

En lokalhistorisk udstilling / installation - i klassisk museal stil.

------------

Møns Museum / Empiregården har over en årrække vist en udstilling over; som det beskrives, to mønske originaler fra begyndelsen af forrige århundrede.

Den ene; Hans Jensen drev fødegården i Hovmarken som landbrug. Men han var også oldtidsmindesamler (primært flinteredskaber og ravsmykker mm.), instrumentbygger og en ihærdig romantisk anlægsgartner/lysthaveformidler som skabte en unik haveinstallation i en skrænt på ejendommen.

”Hans Jensens Banke” som stedet kaldtes blev et yndet søndagsudflugtsmål dengang den var, besøgt af tusinder, med udsigts platform, pavillon, stier og trapper, border, bænke og søer med kunstige svaner og storke.

Hans samling af oldtidsfund i form af stenredskaber var meget omfattende, og som man må tro, resultat en fascination af den almene æstetik udtrykt i den menneskelige omhu i forhold til værk, værktøjer og, visioner.

Det er historien om dette værk, primært formidlet gennem postkort, som først tændte mig.

Ret utydelige små sorthvide billeder var i stand til at vise det format og den charme anlægget havde haft, og viste for mig at der her var tale om et stort værk skabt på baggrund af en fascination og hengivelse til naturen, naturen forstået som udgangspunkt for livet. Hvis man skulle oversætte essens af værket til i dag, dvs. se bort fra datidens materielle verden for en lægmand som indebar at sproget måtte udtrykkes i en form for naturromantik, kommer jeg frem til at det i virkeligheden drejer sig om noget arkaisk, som også har betydning for os i dag.

Fra denne synsvinkel bliver Hans Jensens vision parallelt med min egen kunstneriske ambition, og studiet af hans værk giver mig anledning til at fortsætte undersøgelsen af min egen navle, og det er jo i overført betydning derfra alting udgår.

Men man kan også sige at Hans Jensen med sin ”Banke” realiserede drømmen om det romantiske kulturlandskab i en overdådig version, som i dag måske mest udpræget videreføres af kolonihavefolket på godt og ondt.

I det hele taget må jeg erkende, efter jeg nu har rodet lidt rundt på banken/skrænten, forhørt mig lidt omkring, og associeret over hvad jeg har fundet, at jeg kan se at der næsten er for mange interessante vinkler at belyse Hans Jensens værk fra, og materialer til flere enkelte udstillinger, som jeg kunne tænke mig at realisere.

----------

PROJEKT:

En udstilling i Empiregårdens anneks som en nutidig hyldest til Hans Jensens værk og lignende værker.

En udstilling hvorved jeg vil formidle hans fascination, han engagement og hans generøsitet, og analysere den symbolværdi et værk som dette havde, har og kunne have i dag.

En udstilling som påviser, at selvom det nationalromantiske sprog Hans Jensen dengang formidlede igennem, af nogen i dag bruges nationalistisk ekskluderende, i virkeligheden var en gavmild og inkluderende fremstilling af en vision.

Elementer foreløbig i spil:

Sammenstille, den fotodokumentation af ”Hans Jensens Banke” som er bevaret fra dengang som postkort, med store fotostater som viser eksempler på de fysiske spor, f.eks. rester af trapper, stensætninger, beplantninger og udsigter fra ”Banken/Skrænten og søerne” som den fremtræder i dag.

360 graders fotostatmontage af udsigt uden blade på løvfældende træer og buske (er optaget) fra det sted der er mest markant og bedst dokumenteret.

Fysiske manipulationer af/i det nutidige landskab.

Etablerer en opstilling af eksempler fra hans autentiske stenredskabssamling og bruge disse som udgangspunkt for en opstilling af egne skulpturelle parafraser over den funktionens æstetik de overleverer.

Skabe en lille3D. historie om lokkeænder og havenisser, (det behøver det ikke altid at være dybt, for at være noget)

Gengive kort over eksisterende og sløjfede stisystemer fra andre steder i ”sognet” sammen eksempler på ”Privat” og ”Adgang Forbudt” skilte.

Udspænde Dannebrog horisontalt over en samling af smukke marksten af den type som bruges i stensætninger kombineret med lidt fossiler og sådant.

En genfortolkning af en hverdagshelts mange fejl. (Jeg har lige hørt rygter om at han skulle have været en frygtelig hustyran)

Se billeder